Velkommen

Det kan for mange mennesker være grænseoverskridende og angstprovokerende at kontakte en professionel psykolog, og ofte er det en beslutning der har været længe undervejs. Det er ofte betinget af en nødvendighed, fordi de metoder jeg hidtil har benyttet, ikke længere er tilstrækkelige. Efter første terapitime har de fleste en oplevelse af at det skulle jeg have gjort forlænge siden og har ofte en umiddelbar lettelse og en tro på at en ændring er mulig. 

Min tilgang til terapi er at det, for at være vellykket, skal foregå i et trygt, tillidsfuldt samarbejde hvor fortroligheden og nærværet er i centrum.

Metode

Min måde at arbejde på et primært bestemt af den aktuelle problematik. Hvis det er en traumatisk/kritisk hændelse, vil fokus primært være at mindske eller helt undgå psykiske efterreaktioner efter traumet og her er en kognitiv tilgang virksom.

Hvis problematikken drejer sig om konflikter og indre psykiske problemer vil en psykodynamisk tilgang være mere hensigtsmæssig. Jeg arbejder således ud fra en ISTDP (Intensiv psykodynamisk korttidsterapi) tilgang som er effektiv og ligeledes evidensbaseret.